Murer og beton
Sct. Jørgens Vej 11-13, Svendborg
Guldfeldt Tømrer-Murer A/S har vundet licitationen på den omfattende vinduesudskiftning i to af Svendborg Kommunes bygninger på Sct. Jørgens Vej 11-13 i Svendborg og er nu godt i gang med arbejdet på begge bygninger. I første omgang var kældervinduer ikke med i opgaven, men er efterfølgende inkluderet som en del af projektet, så det nu er en komplet vinduesudskiftning på begge bygninger.
I den røde bygning i nr. 11 er der efter igangsættelsen kommet en del ekstraarbejder til, da det har vist sig, at murværket godt kunne trænge til en kærlig murerhånd. Vi har derfor fået til opgave at omfuge og lave diverse reparationer af murværket i facaderne. Derudover har vi udskiftet ovenlysvinduerne, så der igen kan trænge masser af lys ind i bygningen. I den hvide bygning i nr. 13 er der ligeledes problemer med murværket, som flere steder slår revner. Svendborg Kommune har derfor også betroet os den ekstra opgave med at reparere murværket.
Derudover har vi skiftet tolv ovenlysvinduer og renoveret samt monteret zink på bygningens fem kviste.
Håndværkerne har fået store roser for deres arbejde af Svendborg Kommune, der som en sidste del af projektet har betroet os opgaven med at skifte hoveddørene i begge bygninger, så det smukke æstetiske udtryk fuldendes.
.